Når man har lavet en konstruktion, så kan det være svært at fortælle, hvad man har gjort, hvis man samtidig skal vise det. Derfor kan man slå navigationslinje til og derefter afspille, hvordan man har konstrueret, samtidig med at man fortæller.
Inden du går igang
Du bør i ved dette eksempel have konstrueret noget. Det kunne fx være en trekant via polygonværktøjet . Vælg og tryk 3 steder på tegneblokken og afslut i det første punkt. Nu har du en trekant på tegneblokken.
Sådan gør du
- Tryk på tandhjulet øverst til højre
- Vælg Tegneblok.
- På fanebladet Basis kan du vælge indstillinger for navigationslinje.
- Sæt flueben i Vis
- Tryk på krydset .
- Nu har du følgende navigationslinje i bunden af tegneblokken.
- Nu er du klar til at spole frem/tilbage eller afspille din konstruktionen.
- Prøv at trykke på knappen Spil.
Ændr tidsintervallet
Du kan med fordel ændre lidt på tidsintervallet for hvert trin i konstruktionen. Dette gør du i det lille felt ved siden af spil-knappen .
Gem indstillingen
Hvis du vil have navigationslinjen til at ligge nederst på tegneblokken fremadrettet, så skal du trykke på indstillinger i menuen og derefter på Gem indstillinger.