På engelsk hedder “Det gyldne snit” faktisk “The golde ratio”, som betyder det gyldne forhold. Det gyldne snit/forhold er 1:1.618.
“Det gyldne snit” i matematik handler egentlig mere om et gyldent forhold. Derfor er betegnelsen “Det gyldnes snit” måske heller ikke helt retvisende. Når det alligevel hedder det gyldne snit, så kan det have noget at gøre med, at man tidligere i historien vha. matematikken forsøgte at beregne sig frem, hvornår fx bygninger eller malerier er smukke. Er det lavet/tegnet i et bestemt forhold (det gyldne snit, det guddommelige snit/forhold), så vil de fleste mennesker betegne dem som værende smukke.
Gamle bygninger
Du vil kunne finde flere gamle bygninger i det gamle Grækenland, som er konstrueret efter det gyldne snit, hvilket vil sige, at forholdet mellem højde og bredde er omkring 1:1.618. Энд зүүн талд Грекийн эртний барилгын Pantheon дүр төрхийг харуулсан. Men du vil også kunne finde bygninger i Danmark. I København er SAS-bygningen fx et gyldent rektangel.
Fibonacci-tal
Fibonacci er en talrække, som matematikeren af samme navn omkring 1200-tallet benyttede til at beskrive tilvæksten blandt kaniner. Talrækken kan dog ses i flere sammenhænge i naturen. Man finder den fx blandt solsikkens blomster, grankogler, blade, blomkål m.fl. Men også i film, musik, kunst m.m. Det kan du læse mere om på engelsk her.
Der er en sjov sammenhæng mellem det gyldne snit og de såkaldte Fibonacci-tal, altså talrækken:
1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21…
Ethvert tal i Fibonacci talrækken er defineret som summen af de to foregående tal. 13 er fx summen af 5 og 8. Og det næste tal efter 21 er 34, idet 13+21 er 34.
Forholdet mellem to nabo-Fibonaccital er tilnærmelsesvis 1.618:1! Jo større Fibonacci tallene er, desto nærmere kommer man forholdet det gyldne snit (eller gyldne forhold).
5:3 = 1,67
8:5 = 1,6
13:8 = 1,625
21:13 = 1,615