Del dine appletter på geogebratube.org

0
36808

GeoGebra giver mulighed for at dele de ting, som du har konstrueret.

Dette gøres via deres egen web-tjeneste geogebratube.org, hvor der allerede ligger et hav af appletter(filer), som kan afvikles direkte fra siden uden at skulle downloades og startes i GeoGebra. Ggbkursus.dk har også en side på geogebratube.org, som du kan finde på linket her.

Det smarte i at dele sine appletter/filer er, at man efterfølgende har dem liggende online. Man kan således finde dem, uanset hvilket computer man sidder ved.

Sådan gør du (i korte trin)

Opret først en konto

Det kræves, at du registrerer dig, når du skal gemme på geogebratube.org.

  1. Gå ind på geogebratube.org
  2. Opret en konto ved at trykke på linket “Registrer” øverst til højre.
    Registrer
  3. Du bliver efter nogle sekunder omledt til en ny side.
  4. Acceptér ved at trykke på “I aggree to these terms”.
  5. Udfyld formularen.
    Registration
  6. Tryk derefter på knappen “Submit”.
  7. Du logger ind ved at trykke på linket “Login” i højre øverste hjørne.
  8. Indtast derefter dit brugernavn og kodeord i de 2 felter til venstre.

Del din applett

  1. Når du er klar til at dele din applett, så tryk på menuen filer og derefter “Del” inde i programmet GeoGebra.
    Menu-Deling
  2. Du bliver nu ledt videre til hjemmesiden geogebratube.org, hvor du skal udfylde en række felter, såsom titel, indhold, besked til læreren, besked til eleven m.m..
  3. Når du har udfyldt det hele, så trykkes der på knappen “Gem”.
  4. Nu har du gemt din applett online og kan sende linket til andre.