GeoGebra viser som udgangspunkt 2 decimaler efter kommaet, når du ser værdier, funktioner eller andet i algebravinduet.
Du kan ændre dette ved at trykke på indstillinger i menuen og derefter afrunding:
Menu-punktet er delt op i 2.
0-15 decimaler:
Dette betyder, at hvis du fx vælger “15 decimaler“, så tager den op til 15 decimaler med, hvis der er 15 decimaler i tallet.
Hvis der kun er 8 decimaler i tallet, så viser den kun de 8 decimaler. Selvom man har valgt, at den skal vise 15.
3-15 betydende cifre:
Dette betyder, at hvis du fx vælger “15 betydende cifre“, så viser den 15 decimaler UANSET, hvor mange decimaler der er i tallet.
Eksempel
Prøv dette:
- Skriv følgende i input-feltet (du slår input-feltet til under menuen vis):
-0.002x^2+0.3x
- Læg mærke til algebravinduet, hvor der nu kun står f(x) = 3x.
- Det er, fordi geogebra kun viser 2 decimaler som standard. Dermed er -0.002 kun -0.00, hvilket gør, at GeoGebra ikke viser det, da det jo er det samme som 0.
- Gå op til indstillinger
- Vælg afrunding
- Vælg “5 decimaler”.
- Se i algebravinduet.
- Nu står der f(x)=-0.002x²+0.3x
- Gå op til indstillinger
- Vælg afrunding
- Vælg “5 betydende cifre”.
- Se i algebravinduet.
- Nu står der f(x)=-0.00200x²+0.30000x
- Uanset hvad du vælger, så tegner GeoGebra dog det samme.
Tip!
Brug derefter ‘Formindsk’ -knappen og ‘Forstør’ -knappen til at zoome ud, samt ‘Flyt tegnefladen’-knappen til at flytte med.